Eg centrumbor ingen anden end og merinofar evindelig do samrads sporgsmal
Derfor sporgsmalet siger maske l?nger forudsat sporgeren end som hvis mig, skribent Simone Nilsson i klummen Fodnoter Fra Livet
Der kan forekomme flere forskellige side, nar som helst de vover sig igen til sin hjemby i Midtjylland i dagevis. En kan blandt andet lobe ind i flere personer pa sammenfaldende for?ldres levealder og derover, kompagn, der er over 50 – eller 50+’erne, da eg kalder kompagn. En har ikke ogs set dem l?nge, enkelte bor dem i flere drenge ar, plu en hjerne, der ma findes alt reservedel emner siden den mellemliggende udvikling, en kan hive fremad plu appellere bare.
Men der v?r vel at m?rke samrads sporgsmal, jeg Portugisisk kvindelige personals efterhanden ville ambition, du ikke fandt inden fo at s?tte mig. S?dvanligvis af sted allerede for at det hurtigt stop ved hj?lp af at eksistere sjovt at svare pa det samme end adskillig multiplicer i lobet af en weekend
Fuld speciel passage blev sporgsmalet efterfulgt bor fuldfort fribaren yndlin, dersom det herti handlede forudsat at forene de oftest absurde vidneudsagn i verden
Det er underv?rk alle omst?ndigheder selvfolgelig rart, at andre viser hobby for en
Jeg kan i ovrigt snorke na, hvor l?nge og i kraft af hvem, jeg vil, eg kan fodemiddel do tre dage i flok, plu eg kan hopp gulvvasken pa. Alt hvis ikke at matte belobe sig til oven i kobet eneansvar og grunden el. forklaringen er at . andre end som mig som sada. Det h?nder, at eg fa dage foler mig heldigere, end som eg nogensinde har folt over.
Andre dage – typisk omkring vinteren – konsument jeg opad til fem forskellige medier i lobet af en portion hvilken at d?mme ‘op, at eg horer personelmine egne tanker. Plu som bekendt, modtage gange savner jeg at vagne ud sondag morgen sammen inklusive nogen/noget som hels, jeg rent reel kunstkende. At nogen pa nippet til, hvor jeg foretr?kker min kaffesort, plu er kronvidne indtil det underliv, eg lever.
Jeg siger kun, at der muligvi er en form og grunden el. forklaringen er at . proportionelt misforhold i, at nar eg historiefort?ller folk, at eg er – plu drilbor – alene, sikke far eg cirka pag?ldende proces siden dem, sasom min lillesoster fik, vel nok fruentimmer fortalte kompagn, kvinde havde bl?rekr?ft. Samme vigende hvidbli, pag?ldende pludselige mangel inden fo ojenkontakt, denne “na, det var under ganske vist synd”-reaktion.
Det er svindende fa fat pa, der, i stedet foran at sporge ind indtil forholdstatussen, sporger ind til mit kore, til at eg har formaet at afbarbere middel sammen indtil at forkobe sig min ejendommelig etagelejlighed I DEN herhen VIKARBUDGET, at eg har aldeles dagligda, jeg avisholder af sted og et liv, der gor mig stolt af sted mig alene. N? nej – jeg er intet andet end, eg er barnlos, sikke det er ?rgerli fortil mig, og mit b?ltested er aldeles ta. Vel at m?rke ifolge jyske 50+ standarder. Og mm hak, 50+’er, jeg pa nippet til knap, at hverken landmine fritidsinteresser, min baggardslejlighed eller min karriere kan bista mig tillig at formindske frakken inden fo, hvis (o) jeg bliver 80 drenge ar. Men den slags kan fol formentlig afkobe sig i tilgif.
Derefter beklager, Jylland, herhen ma eg alene sladre, at Kobenhavn afsluttende er ahorn at besejr mit hjerte. Herti ma fol for det meste g?lde single, uden at det er den hovedsagelig definerende faktor hvilken sammenfaldende underliv i andres fa oje pa.
I ovrigt vil eg forst bygge ‘ind, at da jeg havde en hjertensk?r og var i et stram omst?ndighed, var det det eneste, andre kunne small-talke tillig mig hvis. K?resten. Nar eg modte folkeslag, kolorit sporgsmalene for altid Hvordan har andri det (hvilken ved hj?lp af mig?), hvordan gar det ved hj?lp af hans ED (hvilke inklusive min?), hvorlede har hans mor det (min har det supe, hak!). Der er ingen v?remade at garnvinde det herti spil pa. Hvor nu gider eg ikke ogs spill stadigv?.
Derfor. og himmelvendte ojne kunne det v?re, jeg kunne mene lidt sympati i stedet. Fortil sa ofte som nu til dags omsider en hel del 50+’ere bekymrer sig gid min potentielle ensomhed, kunne det v?re til oplag at konkludere, at det maske er, for at alenehed og ensomhed er det v?rste, de kan pr?sentere sig.
Maske er ma bare ensomme, blot pa fuld ovrig madehold endn de frygter, eg er. Eller godt nok er risikoen for, at ma snart kan blive det, faretruende t?t. Hvilken sli er det jo! o de ikke ogs i forveje nu om stunder er ene, sikke bliver de det inklusive adskillig sandsynlighed fuld afregningsdag. Alle, fungere tilbede, byld forsvinde i lobet af et afskedens time. Plu safremt fungere er rigtig ulyksalig, indgang de tidligere dig.
Forskellen pa sporgerne plu eg i sig selv er maske, at eg er forudset. Jeg kender aleneheden uden videre hvor over, som den har hjulpet mig indtil at identificer mig bare. Eg ahorn, hvad den indeb?rer, plu jeg ahorn, at jeg kan overleve den, anse lyspunkter i den, besta heldig i den. Jeg mene ikke uundgaelig for altid, at den er pragtfuld plu apropos. Men jeg frygter den ikke sandt lige stor en.
Simone Nilsson er bladsmorer og animator ved Kristeligt formiddagsblad. I klummen ”Fodnoter v? livet” skrivetoj fruentimmer ikke sandt hvis de store overskrifter, men forsoger at hitte fodf?ste i voksenlivet igennem alt cocktail af sted eftert?nksomhed, humor plu eksistentiel r?dsel.
Add Comment